Emotion Tracking befinder sig pt. i betaversion, da softwaren og vidensfeltet ikke er færdigudviklet (og bliver den nogensinde det?). Denne artikel beskriver, hvor vi er på vej hen med emotion tracking og hvilke fordele og ulemper teknologien præsenterer.
Lad os starte med en introduktion til Emotion Tracking.
Emotion Tracking
Fænomenet er en blanding af psykologi og teknologi. Helt konkret bruges teknologien til at beskrive vores mentale tilstand – altså vores humør – i realtid. Men for at kunne beskrive vores humør, så skal softwaren have adgang til fysiske træk, der afslører vores velbefindende. Her er især ansigtsscanning en udbredt metode. Det er her, vores kameraer og webcams på vores enheder kommer ind i billedet.
Med denne hjælp kan softwaren analysere vores mikro-ansigtsudtryk, som er nogle fokuspunkter i vores ansigt såsom vores øjne, øjenbryn, mund, næse osv. Efter indsamlingen af denne data kan vores humør beskrives ud fra syv følelser:
- Glad
- Vemod
- Vred
- Afsky
- Frygt
- Overraskelse
- Væmmelse
En finsk virksomhed har taget Emotion Tracking til sig og udviklet app’en, Emotion Tracker. Brugeren marker selv sin følelse og intensiteten af denne. Herefter kommer et følelseskort frem, og derpå beskriver du, i hvilke(n) situation(er) du havde de eller den pågældende følelse(r).
Formålet med app’en er, ifølge Emotion Tracker selv, at vi skal blive bedre til at beskrive vores følelser. I sidste ende skulle dette munde ud i, at vi bliver bedre til at håndtere vores følelser, så vi kan leve i balance. Hør mere om work-life-balance i episode 22.
Det helt store spørgsmål med Emotion Tracking er, hvor er vi på hen?
Fremtiden for Emotion Tracking
Vi befinder os lige nu i en betaversion af Emotion Tracking. Derfor kan vi ende med at få en indsigt i feltet, som ikke er sigende. Vores bedømmelse foregår på et forkert og måske for tyndt grundlag, hvilket kan give os en fejlbedømmelse af området.
En ting er sikkert, og det er, at din marketingafdeling klapper i hænderne over Emotion Tracking. De vil få en kæmpe gevinst ud af denne teknologi, når den udfoldes. Den kan optimere deres analyser af kampagner, da modtagernes følelsesmæssige reaktioner kan spores under en reklame eller et videospot. A/B tests eller splittests bliver af samme årsag optimeret, så virksomheder kan få value for money, når de annoncerer digitalt.
Udendørs digitale platforme benytter allerede Emotion Tracking
På Birmingham togstation benyttes teknologien allerede til spore alder og køn, så reklamer på stationen bliver mere relevante ift. målgruppen. Annoncører kan vælge, hvordan fordelingen af mænd og kvinder samt aldersgruppen skal være, før deres reklame skal vises på stationen. Derved skulle annoncørerne gerne få mere value for money, end hvis reklamen kørte uafbrudt uden at tilpasse sig målgruppen.
Dette beviser også, hvorfor marketingafdelingen og regnskabet kan få en kæmpe gevinst ud af denne teknologi. Reklamer og annoncer kan pt. vises til de relevante målgrupper. Men Emotion Tracking gør det nu også muligt at spore de frembragte følelser under en annonce. Derfor kan virksomheder fremadrettet virkelig få value for money og bruge deres penge endnu mere fornuftigt. Og hvem vil ikke dét?
Sundhedssektoren burde også klappe i hænderne
Det er dog ikke kun marketingfolk, der burde klappe i hænderne. Læger, psykologer osv. skal også være obs på Emotion Tracking. På sigt kunne det være spændende at få med ind i deres arbejde og udvikle apps, hvorfra de kan få livsnødvendig indsigt i os mennesker, så de kunne reagere på f.eks. psykologisk ustabilitet.
Det er ikke kun psykologisk, at Emotion Tracking kan hjælpe os. Det kan også være fysisk i forbindelse med overfald, hvor vores mobiler, ure eller tøjgenstande kan registre det.
Men men men….
Før vi kan komme så langt, at vi kan reagere på overfald, så skal vidensfeltet forbedres. Der er allerede foretaget massevis af undersøgelser, og flere videnscentre åbner, så forskningen foregår. Men der er mange ubekendte faktorer i spil endnu, før vi kan udfolde Emotion Tracking ordentligt.
Vi må huske, at teknologiske fejl kan forekomme menneskelige. Så hvordan kan teknologien pt. se forskel på ironisk og normalt smil? Her kommer konteksten især ind, og der ved jeg ikke endnu, hvor langt de er i udviklingen af software.
Nogle forskere mener, at vi kan lære at styre vores følelser, mens andre er imod. Men hvis vi mennesker bliver bedre til at afkode vores egne følelser, bliver vi så også bedre til at skjule dem?
Hvad mener du? Hvor tror du, at Emotion Tracking tager os hen? Og hvilke fordele og ulemper ser du?
