Photo by Alasdair Elmes on Unsplash

For snart et år siden, en kold novemberdag, gik Anita og jeg en tur i Valby. Vi snakkede om travlhed, og hvad der er godt og skidt ved at have travlt. I vores shownotes fra episode 36 kan du bl.a. læse at travlhed kan være med til at skabe entusiasme og motivation, men også være det, der skubber dig ud i et manglende overblik.

Vi aftalte i episoden, at vi skulle stoppe med at sige: ”Åh, jeg har så travlt”, når spørgsmålet om, hvordan det går, blev stillet. Har vi overholdt det? Jeg kan ikke tale på Anitas vegne, men på mine egne vegne kan jeg fortælle, at jeg virkelig har gjort et forsøg. Men mere om det længere nede. Først får du et par reflekterende tanker og et par – måske – svære spørgsmål, om det at have travlt.

Travlhed er en kortvarig tilstand, modsat stress, som vi kender for at være en langvarig tilstand, der i værste tilfælde kan udvikle livstruende sygdomme. Ved stress kan adrenalin eksempelvis skade hjertet og blodkredsomløbet, hvilket øger risikoen for blodpropper. Stress øger også niveauet af kortisol, som man mener at have forbundet med kræft.

Vi taler om kundeservice som aldrig før. 74% af danskerne har det som emne ved spisebordet, på arbejdspladsen eller på et værtshus med en øl i højre hånd og en smøg i venstre. Og det har afgørende betydning for vores købsbeslutning. Mindst 1,1 milliard kroner skifter hænder som følge af god eller dårlig kundeservice. Der er altså mange penge at tjene på den gode kundeserviceoplevelse.

Emotion Tracking befinder sig pt. i betaversion, da softwaren og vidensfeltet ikke er færdigudviklet (og bliver den nogensinde det?). Denne artikel beskriver, hvor vi er på vej hen med emotion tracking og hvilke fordele og ulemper teknologien præsenterer.

Smartphones, computere, sociale medier osv. er blevet en fast bestanddel af vores hverdag. Vi er blevet afhængig af teknologien. Vi forventer, at samtlige hoteller har WiFi, så vi kan være på internettet 24/7. Vi skal endelig ikke gå glip af noget. Derfor er vi konstant på de sociale medier – selv til familie-kom-sammen og til fester. Men mister vi noget af vores nærvær og tilstedeværelse med denne udvikling, eller har vi nu bare bedre muligheder for at dyrke vores relationer på tværs af tid og rum?